Du er her:
Mottaker: JOHAN STENERSEN
Datering:[august/september 1845]
Sted: GRIMSTAD
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kjære Fætter!
Med sidste Post erfarede jeg, at Du endelig er kommen hjem, og vil derfor benytte en ledig Stund til at skrive nogle Linier, som jeg troer er de første Du endnu har modtaget fra mig her; men førend jeg gaaer vidre, har jeg et Par Betingelser, som jeg paa det alvorligste vil paalægge Dig at overholde, nemlig først og fremst, at Du ret snart besvarer dette Brev og i Dit Svar ikke forglemmer at fortælle Dine Bedrifter om Natten ikke at forglemme, og Hændelser paa Din Reise, saavel ombord som iland, saa nøiagtigt som mulig. Dette var nu den første Betingelse; nu kommer No 2 som næsten er ligesaa vigtig, den bestaar nemlig i, at Du ikke viser dette Brev til noget tobenet Menneske i hele Verden; men Johan Ibsen derimod maa gjerne see det. Da jeg nu ikke paa næsten 2 Aar har talt med Dig, kunde jeg nok have mangt og meget at fortælle, som jeg troer vilde falde i din Smag, men af Mangel paa Tid, maa jeg for denne Gang indskrænke mig til at fortælle dig, at vi – jeg med nogle gode Venner – havde forrige Søndag foranstaltet en Lysttour til en Ø, som ligger strax udenfor
 
 
Faksimile
Grømstad. Festen forherligedes ved en 18 Fods Baad og en noget mindre Ditto, begge synkende ladte med – Damer, tænk dig bedste Ven! – med Damer – Efterat have spiist tyk Melk, trakterede et Par Krambodrotter som vare med, med Punsch, det koster dem jo Ingenting, da de har hele Kramboden at tage af. Men som alting i Verden, fik ogsaa denne Dag en Ende, og jeg vendte tilbage med en propfuld Mave, tungt Hoved men en langt lettere Pengepung. – En af mine bedste Venner her, har jeg mistet medens jeg var hjemme, nemlig paa følgende Maade. Dersom du spørger Johan, vil han vist kunne erindre, at jeg har fortalt ham et Par Smaahistorier, om en vis P: H: fra Stavanger, som i længere Tid har været paa Contoret hos Byfogden hersteds; bemeldte P: H: havde fra Stavanger flere Bekjendte her, som hører til de Hellige, hvoraf her gives en saadan Mængde, at der aarlig fødes 10–12 Løsunger i Selve Byen allene. – Disse verdige Mend holde ofte Forsamlinger, og medens jeg var hjemme havde de faaet H: til at bivaane en saadan – efter at have præket og læst og bedet sikkert i et Par Timer, forgik Taalmodigheden min Ven, og han forsøgte alt muligt, for at komme bort; men til ingen Nytte; endelig greb han til det sidste Middel – det sidste – Johan – nu gjaldt det – han reiste sig op som om han
 
 
Faksimile
vilde tale og slog idetsamme – en Fjært efter Beskrivelsen at dømme, saa stor, at Fader neppe kunde gjøre Magen. Det hjalp dog, – og han blev udviist, som en forhærdet Synder. – Den gode Ven havde imidlertid lært saameget i Forsamlingerne at Bibelen siger, Menneskene skulle vorde «frugtbare og forplante deres Afkom» og han holdt det formodentlig for en Synd ikke at opfylde dette Lovens Bud; en Pige der tjente hos Byfogden var nok af samme Mening, – og Følgen blev – hvad tænker Du? – medens jeg var hjemme, blev de omtalte Følger meere og meere synlige og han rømte. – En Skipper herfra Byen har ogsaa faaet sig en lille Arving, uden mindste Umage, han har <nemlig været> ude paa Tour henimod to Aar <og fandt ved sin> Hjemkomst sin kjære Ægtehustrue <kommen i velsig>nede Omstændigheder, Manden <der ikke havde> Børn før, er ude af sig selv af <Glæde og for>tæller til alle sine Bekjendte, som en stor Lykke, at hans Kone, efter at han har været borte i 2 Aar, er bleven frugtsommelig, og hvis ikke alle gode Mærker slaa Feil, vil nedkomme med To; – han ved naturligviis ikke andet end at han selv <var> Fader. – Nu er jeg saa udtømt, som om <jeg ha>vde havt Mavesyge i 8te Dage og
 
 
Faksimile
maa derfor see til, at ende da Papiret snart er fuldt – Lad mig nu see Du skriver med næste Post, – det er dog altid noget, da jeg ikke saasnart kan vente at faa tale med Dig. – Om et Aars Tid tænker jeg at blive saavidt færdig, – at jeg maaskee kunde komme ind til Christiania, endskjønt jeg ikke kan nægte at jeg af visse Grunde kunde ønske at blive længere her. Jeg har saamange Hilsninger fra Theodor Loss til Hanna, vi vare ifølge paa Dampskibet, da jeg reiste hid. – Endnu engang gjentager jeg min anmodning om at skrive mig til. –
Lev imidlertid vel saalænge og hils Tante, <...> <o>g Bedstemoder fra din hengivne <H. J. Ibsen> ; men lad endelig ingen see dette Brev.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her